Krav til PC og internetforbindelse
Efter indgåelse af en hostingaftale med VisionPeople er alt, der kræves for at tilgå programmerne i vores hostingcenter, en PC og en internetadgang.
Adgangen til den hostede Dynamics NAV-løsning forudsætter således, at der fra kontoret eller hjemmearbejdspladsen er internetforbindelse. Hvis jeres internetforbindelse ikke virker, er der således ikke adgang til den hostede løsning.
Når man vælger en hosted virksomhedsløsning, indgår man i et standardiseret servermiljø, hvor "alle er ens". Det vil sige, at løsningen imødekommer den brede masses behov.
Såfremt virksomheden har brug for komplekse installationer og integrationer til andres systemer, som den hostede platform ikke understøtter, kan virksomheden leje en "egen server" i det hostede miljø. Herved får virksomheden glæde af et professionelt servermiljø, der løbende driftes og supporteres af os og de af os indkøbte servere hertil, mens de virksomhedsspecifikke ønsker til eksempelvis komplekse integrationer og specialprogrammer kan imødekommes.
Såfremt I vælger kun at hoste Dynamics NAV-løsningen hos os, og Exchange (Outlook mail og kalender) er købt til jeres egne servere på kontoret, vil integration mellem eksempelvis hosted Dynamics NAV og mail samt Word/Excel som udgangspunkt ikke fungere.
Kontakt os for en nærmere dialog om netop jeres specifikke ønsker og behov.
Kontakt os