Vi samler på de bedste Business Central-forretningskonsulenter! Vil du være med?

Er du en erfaren Dynamics NAV- eller Business Centralkonsulent, der tænker løsninger i forhold til kundernes udfordringer? Er du vant til at diskutere avancerede forretningsprocesser i forhold til kundernes NAV-/BC-system - og vil du også gerne arbejde 4 dage om ugen til fuld løn?

Vi har brug for endnu en erfaren Dynamics NAV- eller Business Central-konsulent til at hjælpe vores kunder videre med udviklingen af deres systemer - også i skyen. Løsningerne er baseret på Business Central (eller er en opgradering af Dynamics NAV), men som ofte inkluderer integrerede webløsninger, webshops m.m. 

I VisionPeople Consulting er det de forretningsorienterede konsulenter, der beskriver og aftaler med kunderne, hvad der skal udvikles, og hvordan standardfunktionaliteten og evt. Apps kan løse et problem. Som Business Central-konsulent vil din dagligdag således typisk være hos kunderne, hvor du i tæt samarbejde med kunderne sørger for, at systemerne understøtter deres behov og er med til at vækste virksomheden. Dine ydelser består således typisk af: behovsafklaring på workshop, hvor vi går i dybden med kundernes udfordringer og visioner, løsningsbeskrivelse, test af aftalte løsning, brugeruddannelse og evt. projektledelse.

Vi har brug for forretningsorienterede konsulenter, som opfylder flere af følgende kriterier:

  • Du har stor erfaring med brugen af Dynamics NAV eller Business Central - og har måske allerede specialkompetence inden for udvalgte områder af Business Central og Continia-Apps
  • Du har analytisk sans - og kan også kommunikere med kunder og kolleger
  • Du kan arbejde med alle slags kunder, store som små, danske og udenlandske
  • Du er hele tiden på forkant med nye muligheder indenfor dit speciale - og er ikke bange for cloud
  • Du arbejder selvstændigt og tager ansvar over for løsning af opgaverne og projekterne
  • Du fungerer godt i kundeteams
  • Du har erfaring med projektledelse og evt. certificeret i SureStep
  • Du er certificeret eller indstillet på at blive det!

Vi tilbyder:

  • Et konsulent-team bestående af landets bedste konsulenter inden for hvert deres område, hvor du som konsulent altid kan få den bedste sparring - også omkring integrationsløsninger, når opgaven løses bedst uden for Business Central
  • Et job, hvor du som kundens sparringspartner er VisionPeople Consultings ansigt udad til
  • Et job, hvor du kan specialisere dig inden for løsninger til specifikke brancher, som eksempelvis Forsyningsvirksomheder, Projektorienterede virksomheder, Handel- og Service samt globale Ship Suppliers m.fl. 
  • En virksomhed, hvor der sættes pris på dine præstationer og videreudvikling af kompetencer
  • Et job, hvor du også er en vigtig del af virksomhedens fortsatte succes
  • 4 dages arbejdsuge til fuld løn! - så der er bedre balance mellem privat- og arbejdslivet.

 

Den hurtige vej til ønskejobbet:

Start uforpligtende dialog her

 

 

Vi er:

  • En spændende, innovativ virksomhed med succes inden for løsningssalg i Danmark og udlandet

  • Microsoft Partner med kompetencer inden for Business Central, .Net-udvikling, websites og webshops integreret til Business Central - og gerne i form af en cloudløsning. 
  • En virksomhed, der leverer samlede virksomhedsløsninger med udgangspunkt i Business Central og/eller andre Microsoft-produkter og webløsninger (webshops, tidsregistreringsløsninger, Apps m.m.)
  • En velrenommeret virksomhed med medarbejdere, der har årelang erfaring og en positiv profilering i markedet
  • En gruppe af friske kolleger, der har det godt med at være de bedste og mest professionelle hver gang!

 

Ansøgning
Ansøg via kontaktformular, eller send os din ansøgning på job@visionpeople.dk vedlagt dit CV og fortæl, hvad du kan tilføre VisionPeople Consulting. Du kan også ringe på 7023 3200 til Konsulentchef Oliver Trans for en uforpligtende - og fortrolig - samtale. Vi glæder os til at høre fra dig.

Oliver Trans - Konsulentchef Skrevet af: Oliver Trans - Konsulentchef