Rækker dine udviklingstalenter længere end dine nuværende arbejdsopgaver?

VisionPeople har et spændende job og karrieremulighed til en erfaren .NET/C#-programmør, der ønsker at udvikle og videreudvikle forretningsrelaterede Web Apps, der hænger sammen med kundernes økonomisystemer. Vi arbejder 4 dage om ugen til fuld løn!

I jobbet kommer du til at sparre med nogle af de bedste programmører og forretningskonsulenter om udvikling og implementering af webløsninger, baseret på nyeste .NET-teknologi - og integreret til Microsoft Dynamics 365 Business Central.

Du vil få mulighed for at arbejde med mange forskellige opgaver i forbindelse med udvikling af kundeløsninger og VisionPeople's egne Apps, herunder:

  • Web App til tidsregistrering og opgavestyring (VisionTime/VisionPlanning), integreret til Business Central (AngularJS/Bootstrap/Umbraco)
  • VisionWebshop-løsninger til Business Central (Bootstrap/Webfront/.NET Core)
  • VisionScan-App til stregkodeskanning mod Business Central (.NET MAUI/Xamarin)
  • Umbraco CMS til professionelle websites (HTML, CSS)
  • Integrationsløsninger generelt (C# og andre Microsoft-teknologier)

Som udvikler sørger du (evt. sammen med en løsningsarkitekt) for at udvikle løsningen, der herefter testes og implementeres hos kunden sammen med en forretningskonsulent.

Vi har brug for udviklere, som opfylder flere af følgende kriterier:

  • Du har nogle års erfaring med selvstændig udvikling af Web Apps (gerne AngularJS/Angular), og måske har du også  erfaring som løsningsarkitekt
  • Du har måske lidt erfaring med .NET MAUI og/eller Xamarin
  • Du har blandt andet erfaring med ASP.NET, C#, SQL, HTML, CSS og Umbraco
  • Du har analytisk sans - og kan også kommunikere med kunder og kolleger
  • Du hele tiden er på forkant med nye muligheder indenfor dit speciale
  • Du er Microsoft certificeret eller indstillet på at blive det!

Vi tilbyder:

  • Et udviklerteam bestående af kompetente udviklere inden for hvert deres område, hvor du altid kan få den bedste sparring
  • Et job, hvor du bliver en vigtig deltager i vores enestående udviklings- og integrationsprojekter i tæt samarbejde med kollegerne i vores udvikler- og konsulentteam
  • En virksomhed, hvor du er synlig, og der sættes pris på dine præstationer
  • Et job, hvor du bliver udfordret fagligt og kommer til at arbejde med vores forretningskritiske Apps
  • 4 dages arbejdsuge til fuld løn! - så der er bedre balance mellem privat- og arbejdslivet.

Om VisionPeople 

VisionPeople Consulting A/S er førende inden for udvikling og implementering af web Apps, der er fuldt integreret til Business Central. 

Vi er en 20-årig, velrenommeret virksomhed med medarbejdere, der har årelang erfaring, en positiv profilering i markedet og en masse glade kunder.

Ledelsen er en synlig og aktiv del af dagligdagen, og vi lægger vægt på en åben, direkte og god kommunikation. Vejen til realisering af nye Apps og forretningsideer er derfor meget kort. Din personlige kompetenceudvikling og nysgerrighed omkring nye teknologier fra Microsoft er en selvfølge.

Ansøgning

Send os din ansøgning på job@visionpeople.dk vedlagt dit CV og fortæl, hvad du brænder for, og hvad du kan tilføre VisionPeople Consulting. Du er også velkommen til at ringe til Udviklingschef Michael Falk på 7023 3200 for en uforpligtende - og fortrolig - samtale, hvor du kan høre mere om jobbet, teknologierne og dine udviklingsmuligheder i VisionPeople.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Michael Falk - VP of Development Skrevet af: Michael Falk - VP of Development