Persondata og Privatlivspolitik ved anvendelse af VisionCatering

Politik for persondata og privatliv vedrørende VisionCatering og andre forretningsrelaterede services fra VisionPeople Consulting A/S

Introduktion
VisionPeople Consulting A/S (fremover også benævnt: "VisionPeople") beskytter dine data ved at overholde gældende lovgivning om behandling af personoplysninger. Når du bruger VisionCatering indsamles der oplysninger om dig, som bruges til at tilpasse og forbedre vores indhold. Hvis du ikke ønsker, at der indsamles oplysninger, bør du slette dine cookies (se vejledning) og undlade videre brug af VisionCatering. Hvis vi har indgået et samarbejde, vil vi ligeledes indsamle oplysninger om dig, eksempelvis emailadresse m.m. Nedenfor har vi uddybet, hvilke informationer der indsamles, deres formål og hvilke tredjeparter, der har adgang til dem.

Cookies
VisionCatering anvender ”cookies”, der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus.

Det er muligt at slette eller blokere for cookies. Se vejledning: http://minecookies.org/cookiehandtering

Hvis du sletter eller blokerer cookies, kan du risikere, at VisionCatering ikke fungerer optimalt, samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til.

Generelt
Personoplysninger er alle slags informationer, der i et eller andet omfang kan henføres til dig. Når du benytter VisionCatering, eller hvis vi har indgået et forretningsrelateret samarbejde, indsamler, behandler og opbevarer vi en række sådanne informationer. 

Vi indsamler, behandler og opbevarer typisk følgende typer af oplysninger: Et unikt ID og tekniske oplysninger om din computer, tablet eller mobiltelefon, dit IP-nummer, geografisk placering, samt hvilke sider du klikker på (interesser). I det omfang du selv giver eksplicit samtykke hertil og selv indtaster informationerne, behandles desuden: Navn, telefonnummer, e-mail, titel, adresse og eventuelle betalingsoplysninger. Det vil typisk være i forbindelse med oprettelse af login eller ved køb, eller i vores løbende samarbejde.

Sikkerhed
Vi prioriterer datasikkerhed og beskyttelse af persondata meget højt og har implementeret tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der skal sikre databeskyttelse af såvel kundeoplysninger, personoplysninger og andre fortrolige oplysninger, og som skal sikre, at data iøvrigt behandles i henhold til lovgivningen. 

Formål
Oplysningerne bruges til at identificere dig som bruger og vise dig de annoncer, som vil have størst sandsynlighed for at være relevante for dig, at registrere dine køb og betalinger, samt at kunne levere de services, du har efterspurgt, som f.eks. at fremsende et nyhedsbrev og løbende kommunikation omkring igangværende projekter. Herudover anvender vi oplysningerne til at optimere vores forretningsmæssige services og indhold, herunder kontaktinformationer i samarbejdet og attentionpersoner til fakturering af vores konsulentydelser.

Periode for opbevaring 
Kunden kan selv sletter personoplysninger, når der ikke længere er et arbejdsbetinget behov for at behandle dem. Opbevaringsperioden er fastsat i forhold til de forpligtelser, VisionPeople er underlagt i henhold til gældende lovgivning,  revisortilsyn, andre offentlige myndigheder, samt til sikring af dokumentation.

Videregivelse af oplysninger
Videregivelse af personoplysninger som navn og e-ail m.v. vil kun ske, hvis du giver samtykke til det. Vi anvender kun databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.

Dine rettigheder (oplysningspligten)

Som registreret har du visse rettigheder, som VisionPeople som dataansvarlig er forpligtet til at opfylde.

Du kan kontakte os og få indsigt i, hvilke personoplysninger VisionPeople behandler om dig, ligesom du kan få berigtiget eventuelle forkerte eller mangelfulde personoplysninger. Hvis du ønsker at dine personoplysninger bliver slettet, at VisionPeople begrænser behandlingen af dem, eller ønsker du at gøre indsigelse mod VisionPeople's behandling af dine personoplysninger, kan du kontakte os som anført nedenfor. Du kan endvidere kontakte VisionPeople, såfremt du ønsker at udnytte din ret til dataportabilitet.

Når vi behandler personoplysninger baseret på dit samtykke, har du til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage. For at tilbagekalde samtykke til vores behandling af dine personoplysninger, bedes du kontakte os. Hvis du ikke længere ønsker at modtage emails med information om VisionPeople og markedsføringsmateriale fra VisionPeople, kan du let framelde dig ved at klikke på ”afmeld nyhedsbrev” i den relevante email, du har modtaget fra os.

Hvis du vil klage over VisionPeople's behandling af dine personoplysninger, kan dette ske på info@visionpeople.dk. Du har også mulighed for at tage kontakt til Datatilsynet.

 

Udgiver
VisionCatering ejes og administreres af:

VisionPeople Consulting A/S
Blokken 15
3460 Birkerød
info@visionpeople.dk
tlf. 7023 3200
CVR 29011869